“If you build it, they will come” en værre gang bullshit

For nogle dage siden skrev Nikolaj Astrup til mig på Facebook, at han og Halfdan Timm ville forsøge at få en række iværksættere til at dele deres nederlag i åbent forum under hashtagget #prøverigen. Nikolaj spurgte om ikke også jeg ville bidrage.

Hvordan Nikolaj vidste at jeg havde noget at bidrage med til dette emne aner jeg virkelig ikke ;-)

Ej. Som så mange andre iværksættere har jeg selvfølgelig også begået mine fejl. Mange endda.

Nogle af de fejl har haft nogle økonomiske konsekvenser. Kigger du på min virksomheds nøgletal vil du kunne se at jeg stadig kæmper med at genskabe min egenkapital der på et tidspunkt var på næsten -600.000.

Jeg har også fejlvurderet projekter, deadlines, potentialer og ikke mindst egne evner.

I dette indlæg vil jeg fortælle dig om hvordan et fedt projekt med stort potentiale kuldsejlede pga. klassisk iværksætterfejl.

Kuldsejlet projekter

Tilbage i 2003 da den første bølge af danske TV talent konkurrencer rullede hen over skærmene blev jeg og en af mine tidligere samarbejdspartnere, Johnny Schäffer, kontaktet af tre gutter, Christian, Anders og Nick, som havde en super fin idé.

Den gik ud på at lave et website hvor talentfulde danskere inden for underholdingsbranchen kunne oprette en profil og eksponere sig selv over for hr og fru Danmark, virksomheder og hvem der ellers ville have brug for underholdning til fester og events.

Forretningsmodellen kender du måske fra datingsites. Det var gratis at blive optaget på listen, men ønskede man at bruge f.eks. billeder, video og links til egen hjemmeside, ville det koste penge.

Christian, Anders og Nick havde printet en 4-500 sider fra De Gule Sider med sangere, bands, gøglere, tryllekunstnere, artister, ballonmænd – al mulig underholdning. Derudover var der alle amatørene som vi kunne se i TV hungrede efter 15 sekunders berømmelse.

Udover profiler var der også basis for tillægsydelser lige fra at hjælpe talenterne med at oprette profiler, tage fotos og video til at hjælpe virksomheder med eventplanlægning. Så mulighederne for indtjening var mange.

Der gik et års tid med møder, planlægning og opgavefordeling.

Johnny skulle stå for det administrative. I første omgang var det at få udarbejdet partner aftaler samt at sikre gennem Koda, at vi måtte benytte kunstnernes materiale. Koda aftalen var ret dyr og noget af et administrativt helvede. Vi skulle rapportere til Koda hvor meget musik/video der blev afspillet via sitet og hvem rettighederne tilhørte. Fuldstændig tåbeligt i og med ejeren af materialet jo selv gav lov til det lå hos os og det i sidste ende hjalp kunstneren med at markedsføre sig. Men sådan er bureaukrati jo ofte.

Anyway… Jeg skulle stå for teknikken. Jeg fik programmeret hjemmesiden så den havde de vigtigeste funktioner. Jeg bestilte indløsningsaftale hos Nets og betalingsgateway hos QuickPay så vi kunne tage mod betalinger. Og jeg sørgede for hostingen gennem mit daværende firma. Sitet stod klar i foråret 2005.

Christian, Anders og Nick skulle sørge for markedsføringen. De fik de stablet en åbningsfest på benene på Fisketorvet og hev en 5-10 underholdere ind til festen, mod de fik en gratis guldprofil på websitet. Der blev også skudt lidt penge i flyers og merchandise som vi fik delt ud til de handlende på Fisketorvet. Åbningsfesten gav lidt omtale i medier som Gaffa. Husker bl.a. Gaffa tog historien op.

Men efter åbningsfesten stod vi stadig med en relativ tom hjemmeside. Og der var ikke nogen af os der havde overvejet hvordan vi skulle komme i kontakt med de mange talenter som var at finde på De Gule Sider. Vi måtte jo ikke sende dem en mail. Det ville være være spam.

Johnny og jeg havde allerede skudt en del efter projektet så vi var efterhånden blevet lidt “show me the money”-agtige (jeg mindes faktisk at præcis de ord blev sagt på et af vores statusmøder :-) ).

Christian, Anders og Nick havde heller ikke økonomi til at skyde efter markedsførring, så de gik igang med at ringe kold kanvas til talenterne. Vi erfarede hurtigt at det var for svært at sælge. Så vi ændrede konceptet og tilbød i stedet helt gratis profiler det første år. Men selv dét var en svær opgave og uden at fornærme nogen var telefon kanvas ikke lige de tres spidskompetence. De gik rimeligt hurtigt kolde. Faktisk så kolde at de en efter en trak de sig faktisk ud af projektet.

Uden markedsføring kom der heller ingen indtjening, så for at få bare en smule ind lagde jeg nogle annoncer på fra EuroAds. Det gav ikke en dyt. Efter nogle år i dvale besluttede Johnny og jeg at lukke siden ned.

Så hvad gik galt? Jo det en klassisk iværksætter fejl som jeg har set gang på gang siden.

Du har en fed idé, bygger et stort setup og tænker:

 “If you build it they will come”

Men det holder ikke en meter. Du er nød til at gøre opmærksom på dig selv og dit produkt. Hvis du ikke i forvejen har et community eller andre former for ambassadørere du kan sætte i spil, så er du skal du altså budgettere med noget markedsføring, for at få folk til at komme til dig.

Vi ville være kommet rigtig langt med bare en 25-30.000 i markedsføring. Og splittet op mellem fem personer ville det også have været overkommeligt. Men risikovilligheden manglede og derfor døde projektet.

Comments

  1. Trist og træls historie, men fedt du deler et af dine professionelle nederlag!

  2. Hej Skjoldby! Rigtig spændende og lærerigt indlæg!

    Men det kunne være fedt at høre, hvad du ville have gjort anderledes den dag i dag? Hvordan, havde du skaffet dig en kritisk masse og de ambassadører som kunne have båret konceptet ud til masserne? :-)

    Dbh. Simon Størup

    • Hej Simon
      Rigtig godt spørgsmål. Jeg tror vi har flere muligheder for at skabe os ambassadører i dag, specielt hvis man er flere om at løfte opgaven. Bare tag de muligheder der ligger i sociale medier.

      Så ville jeg udpege en række ambassadørere. Oprette dem gratis – og oprette profilerne for dem.

      Jeg ville også give det mere tid og gøre det helt klart for alle parter, at det ville kræve et langt sejt træk. Fra vi var online, til vi gav op, gik der ikke mere end 7-8 måneder. Det er jo useriøst.

      Endelig er jeg også meget mere obs på risikovilligheden og på den baggrund har jeg siden da afvist flere samarbejder, enten fordi idémanden eller jeg selv manglede risikovillighed. Jeg mener ikke at iværksætteri handler om at tage nogle dumdristige chancer. Men er man ikke villig til at gå all-in, investere en opsparing, gå i banken og låne 5-10.000 til markedsføring, sætte pant i boligen, ja så tror man heller ikke nok på ideen.

      Når det er sagt så er jeg selv meget forsigtig. Som jeg indleder har jeg selv brændt nallerne økonomisk og det sidder stadig dybt fast i mig hver gang jeg skal foretage en investering. Og jeg har da nok også misset en chance eller to på den baggrund :-)

      De bedste hilsner
      Lars Skjoldby

  3. Det er nogle rigtig gode pointer, som du kommer med Lars, især i disse tider, hvor konkurrencen indenfor de fleste områder, er ben hård!

  4. Hej Lars,
    Dejligt at læse, det ikke altid er guld og grønne skove det hele, selvom det har været hårde lærepenge.
    Og fedt at se, du er kommet videre alligevel. Så er det jo ikke helt skidt ;-)
    kh
    Maria

  5. Hej,
    Tak for at du ville dele din historie. :)

  6. “If you build it they will come”, det ironiske udtryk tror jeg, at jeg vil bruge når jeg skal snakke egne interne projekter og kundeprojekter, hvor den helt forkerte mentalitet er i spil. Tak for det! Ser den falske præmis alle vegne ;)

Speak Your Mind

*

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.