Min optakt og gennemførsel af Vikingesporet – 1/2 marathon trailløb

Blot en måned efter VM i halvmarathon (mit første motionsløb og første 1/2 marathon nogen sinde), skulle jeg løbe endnu et halvmarathon nemlig trailløbet Vikingesporet i Roskilde. Jeg vil gerne dele lidt af min optakt og min oplevelse af løbet med dig.

Først og fremmest skylder jeg en stor tak til Søren Wennerwald som havde inviteret mig til at løbe på Spar Nord holdet. Jeg havde nok ikke tilmeldt mig hvis ikke jeg var blevet udfordret :-)

I og med Vikingesporet er et trailløb, vurderede jeg at der skulle flere kilometer og bakker i benene, end jeg havde trænet op til VM i halvmarathon.

I min baghave har jeg Hedeland, et stort og bakket naturområde der tidligere har været grusgrave. Jeg føler mig ret priviligeret at jeg ikke skal bruge tid på transport for at komme til en perfekt træningsbane.

Jeg løb ca. 3 gange om ugen, relativt varieret. Nogle dage var det små korte ture i højt tempo. Andre dage var det længere turer med indlagt bakketræning hvor jeg bare løb op og ned af samme bakke flere gange.

Hedeland er desværre ikke voldsomt inspirerende endnu. Det er præget af at have været grusgrave og den vækst der er i området er meget brunt og gråt. Den kontrast stod tydeligt da jeg første weekend i påsken tog en tur i Boserup Skov som var ved at springe ud. Her var virkelig grønt og meget smukt.

Størstedelen af Vikingesporet ligger i Boserup og det var rigtig fedt lige at få afprøvet ruten, selvom jeg løb forkert en del gange :-)

Anden weekend i påsken var jeg i Lejre og løb i områderne omkring Ledreborg Slot og Sagnlandet. Det var også sindsygt smukke omgivelser.

Med 114 aflagte kilometer synes jeg selv jeg kom godt forberedt til Vikingesporet. Jeg havde ingen intentioner om at løbe efter en tid, men simpelthen bare mærke og prøve mig selv af.

Løbet

Kl. 10 søndag den 27. april gik starten fra Vikingeskibsmuseet og de ca. 330 deltagere begav sig ud på henholdsvis 10 km og 21 km ruten.

Da jeg når gennem Roskilde Havn er feltet allerede trukket ud som en lang slange der kan ses op langs fjorden. Et imponerende syn. Efter 3 km rammer vi skoven og slangen er blevet til mindre grupperinger. Jeg ligger i en gruppe med et pace et sted mellem 5:10 – 5:20.

Ved 6 km mærker jeg at tempoet er for højt. Jeg er noget overrasket at jeg allerede har problemer, for i fladt terræn ville tempoet have været ok. Men strandsandet, et par stejle stigninger samt det bølgende underlag som mindre skovstier er dræner bare mine kræfter.

Jeg prøver at hænge i, men bliver hægtet af gruppen omkring 7 km. En kvindelig løber falder også tilbage og ligger ca. 20-30 meter foran mig. Jeg forsøger bare at hænge i og jeg finder omsider en god rytme.

Ved 9 km kommer jeg helt op til den hende og jeg tager som planlagt min første gel lige før jeg rammer første vanddepotet lige efter. Her står også Søren som har inviteret mig, og vi udveksler kort et par ord omkring ruten inden han løber videre. Jeg tager mig selv et halv minuts hvil og får en energidrik inden også jeg løber videre.

På nuværende tidspunkt er vi på mountainbike sporet i skoven. Jeg elsker den måde sådan et spor slingrer på så jeg får ok fart på og får også overhalet Søren samt hende som jeg havde løbet efter tidligere.

Jeg føler mig virkelig oven på og lægger mig forrest i en lille gruppe på en 4-5 løbere. Det presser mig helt vildt at jeg ligger der som en slags hare.

Krise

Ved 13 km begynder min højre læg at gøre ondt. Det føles som om den brænder når jeg løber. Det bliver værre og værre og mit tempo bliver langsommere. Ved 15 km stopper jeg helt op og lader gruppen løbe forbi mig. Jeg forsøger at strække ud, men smerten fortsætter. Jeg er helt høvlet. Jeg begynder at gå lidt og jeg overvejer om jeg skal give op. Men det er jo samme vej hjem uanset om jeg går eller løber. Så jeg vælger at løber igen meget stille og roligt.

Jeg fokuserer udelukkende på at komme til næste vanddepot (som ligger mellem 17-18 km). Her kan jeg tage min sidste gel og få noget vand. Efter et par helveds kilometer ser jeg endelig vanddepotet. Jeg tager igen et hvil denne gang på et godt minuts tid. Jeg møder igen Søren som hurtigt får noget at drikke og løber videre. Jeg får også taget mig sammen og løber afsted.

Kort tid efter ringer Pia (min hustru) og hepper på mig. Det motiverer mig en hel del mere end min playliste og det føles som om at få et skud ekstra energi. Jeg kommer igen op til Søren. Vi løber lidt. Går lidt. Bytter plads og trækker nok hinanden. Jeg tror vi er lige medtaget.

Da vi når haven løber vi side om side. En super fed oplevelse. Den er hjemme. Folk begynder og klappe og det giver igen et ekstra skud energi. Da vi løber forbi isboden på haven (ca. 200 meter før mål) begynder jeg at sætte farten op. Den skal bare have fuld skrue de sidste meter. Jeg kigger mig over skulderen og er lidt overrasket over at Søren faktisk følger med. Jeg presser mig selv til det yderste og over anden bro ved jeg at jeg har fået et lille hul.

Jeg når i mål i tiden 2:15 og er helt og aldeles færdig.

Jeg har stadig svært ved at se mig selv løbe længere end halvmarathon. Men når jeg tænker på det kun er 7 måneder siden jeg begyndte at tage mit løb seriøst, så er jeg rigtig godt tilfreds med hvor jeg er i dag. Jeg stiller temmelig sikkert op i Vikingesporet igen til næste år.

Ingen lange løb i maj – eller hvad?

Det var egentlig meningen at jeg ikke skulle løbe mere end 15 km ruter i maj, men da min gode Twitter-ven Torben Tronborg fra Danske Trailløbere inviterede mig til at løbe Furesøen rundt torsdag den 29. maj om aften kunne jeg ikke stå for fristelsen. Det strækning (som er ca. 20 km) lyder simpelthen for fed. Måske vi ses?